Set fra et kontraktlivscyklus-perspektiv er udbudsfasen og det dertilhørende udbudsmateriale, der udarbejdes i perioden, yderst essentielt for den efterfølgende implementerings-, transitions- og driftsfase. Kontraktmaterialet kan typisk kun i begrænset omfang ændres efter kontraktens indgåelse, og derfor er det vigtigt, at man forud for kontraktindgåelsen har gjort sig tanker om formålet med selve udbudsprocessen og den efterfølgende påvirkning på slutbrugernes daglige arbejdsgange.

Vores erfaring er, at der oftest ikke benyttes tilstrækkelig tid og energi på selve IT-sourcing-strategien og businesscasen, hvilket medfører, at det bliver vanskeligt at vurdere, hvorvidt udbuddet og den nye kontrakt egentlig realiserer de forudsatte gevinster eller ej. Dette kan gøre det svært at vurdere, hvorvidt selve udbuddet var en succes eller ej. Andre udfordringer i forbindelse med udbud er typisk manglende brugerinddragelse, manglende undersøgelse af alternative muligheder, en presset tidslinje, omkostninger, der løber løbsk, uklar projektledelse samt manglende ansvarsfordelinger både internt i kundens organisationen, men også mellem kunden og leverandøren.

Du kan læse mere om, hvordan vi rådgiver vores kunder igennem alle faser af kontraktlivscyklussen her. Ligeledes kan du i dette blogindlæg få to konkrete indspark til, hvordan du styrker dine udbudsprocedurer.

Udbudsrådgivning inden for alle kommercielle og IT-tekniske aspekter

Gennem vores arbejde er vi stødt på alle former for utænkelige udfordringer og har de rette redskaber og værktøjer til at hjælpe jer igennem og sikre et succesfuldt udbud, der leveres til rette tid, kvalitet og inden for budgettet. Vi rådgiver inden for alle kommercielle og IT-tekniske aspekter og vores IT Sourcing Advisory er især kendetegnet ved

  • erfaring med sourcing af alle former for IT-ydelser, herunder infrastruktur, IT service management, service desk, end-user-computing, applikationsudvikling, -vedligeholdelse og -drift

  • stort kendskab til mange forskellige teknologier og platforme, herunder især ServiceNow, SAP, Salesforce, Coupa, Ivalua, Microsoft Azure og Amazon AWS

  • højt ambitionsniveau på vegne af vores kunder og fokus på de nyeste teknologiske tendenser som f.eks. machine learning, artificial intelligence, kvanteteknologi, Internet of Things mv. 

  • klima-, bæredygtigheds- og socialbevidst agenda med fokus på konkret implementering af meningsfulde ESG-krav og -rapportering igennem hele forsyningskæden

  • informationssikkerhedsbevidsthed og fokus på beskyttelse mod cyberangreb, hacking og digital afpresning

  • dybt markedskendskab og sektorindsigt inden for bl.a. energi og infrastruktur, bank og finans, den offentlige sektor, telekommunikation, farma, transport og logistik samt den industrielle sektor.

Udbudsrådgivning model
Vi arbejder ofte sammen med en række af de førende danske advokatfirmaer og har dermed indgående kendskab og overblik over de mest tilgængelige og benyttede kontraktparadigmer, der benyttes til IT-kontrakter samt offentligt tilgængelige standarder som f.eks. D17 og Digitaliseringsstyrelsens K0-kontrakter. Vi kender både til deres styrker og de gængse faldgruber forbundet med benyttelsen af dem og ved også, hvordan de undgås. 

Kontakt Christian Larsen for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med udbudsrådgivning.

Vi rådgiver gennem alle faser af IT-kontraktens livscyklus