close
Share with your friends

KPMG har netop iværksat en omfattende plan, der skal bringe det verdensomspændende rådgivningsfirma til ”Net Zero”-udledninger i 2030, 20 år tidligere end Parisaftalens mål. Planen ”Our Impact Plan” indeholder desuden en række andre målepunkter såsom inklusion, miljø, ligestilling og biodiversitet samt medarbejderes frivillige arbejde

Med Our Impact Plan tager KPMG konsekvensen af sin egen årelange rådgivning om bæredygtighed og arbejde på CSR-området. Planen sætter konkrete og ambitiøse mål for klima, mennesker og velstand, samt at tilskynde medarbejdere til at deltage i frivilligt arbejde. I kraft af KPMG’s 227.000 medarbejdere og tilstedeværelse i 146 lande har lanceringen af Our Impact Plan således et omfattende globalt potentiale.

Vi er i KPMG forpligtigede til at bidrage til en positiv udvikling alle de steder, vi er aktive – og på alle niveauer. KPMG har gennem Our Impact Plan, som global organisation forpligtet sig til ikke blot at efterleve disse mål, men også at sikre en gennemsigtighed i rapportering af, hvordan vi gør det. Derfor følger vi World Economic Forums retningslinjer. Vi ser det som en bydende nødvendig del af vores bestræbelser på at være frontløbere sammen med vores medarbejdere og kunder på bæredygtigheds- og ESG-dagsorden, som er under hastig udvikling,

Henrik R. Mulvad
CEO & Senior Partner
KPMG i Danmark

900 timers frivilligt arbejde i 2020

I 2020 har KPMG’s medarbejdere bidraget med mere end 900 pro bono timer, heriblandt til Julemærkefonden, Red Barnet og EventyrJul. En væsentlig del af timerne er gået til gennemførelse af projekterne Mind Your Own Business Academy og Velkommen Hjem. De to projekter støtter henholdsvis unge fra udsatte boligområder med at komme i gang med en forretningsidé, og soldaterveteraner i at udforske, hvordan deres militære kvalifikationer kan bruges i en civil karriere. Det sker gennem mentorprogrammer, hvor otte seniormedarbejdere fra KPMG hjælper veteraner med at omstille deres militære færdigheder til civilt arbejde. En af veteraner er som resultat af forløbet blevet ansat i KPMG.

”Vores forretning er baseret på vores medarbejderes trivsel og passion for at bidrage til en bæredygtig fremtid. KPMG i Danmark er en del af samfundet, og med Our Impact Plan har vi skabt en samlet platform, der gør, at vi kan navigere i disse udfordringer, hvad enten det drejer sig om ligestilling, menneskerettigheder, klimaforandringer, miljø, eller økonomisk bæredygtighed,” fortæller Henrik R. Mulvad.

Our Impact Plan består af fire overordnede tilgange:

  

Planet

KPMG skal i 2030 være en CO2-neutral organisation, der ikke udleder mere drivhusgas, end planeten kan optage, og blandt andet nå et mål om at forbruge 100 pct. grøn elektricitet. Det mål blev nået på KPMG’s hovedkontor i København i januar 2020.

Prosperity

KPMG's partnerskaber med UNESCO og andre organisationer sikrer uddannelse og livslang læring. Gennem vores nyligt lancerede KPMG IMPACT-netværk understøtter vi vores kunder på deres rejser mod bæredygtighed, og vi bidrager til udformning af den fremtidige ESG-dagsorden.

Governance

I 2020 opdaterede vi vores globale adfærdskodeks og vores værdier. Vi bruger også vores position og ekspertise til at hjælpe med at harmonisere håndtering samt rapportering af ESG-indsatser.

People

I 2020 blev der iværksat en plan for mangfoldighed, ligestilling samt bidrag til en positiv samfundsudvikling gennem frivillige indsatser, Collective Action Plan. Planen er baseret på input og deltagelse fra tusinder af medarbejder i KPMG.

Læs mere om vores IMPACT strategi