Den 1. oktober 2023 blev CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism) reglerne indført med en principiel registreringspligt, hvilket kan have en betydning for din virksomhed.

Formålet med de nye CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism) regler er at indføre afgifter på importerede varer, der produceres med en høj CO2-intensitet. Den 1. oktober 2023 blev reglerne om CBAM indført med en principiel registreringspligt . CBAM-registeret, som EU-Kommissionen er ansvarlig for, er imidlertid ikke klar til brug 1. oktober, men forventes klar inden årets udgang.

Her kan du få et godt overblik over, hvad CBAM er, hvilke varer, der er omfattet, konsekvenserne af reglerne og hvad I bør gøre, hvis I er omfattet af reglerne.

Hvad er CBAM?

CBAM er reguleret ved EU-Forordning 2023/956 af den 10. maj 2023. Forordningen er et af instrumenterne i EU’s samlede klimaplan.

EU har fastsat som mål, at Unionen skal være klimaneutral i 2050. Som led heri vil man gradvist udfase de (gratis) kvoter, som visse virksomheder har været pålagt og har haft som følge af en særlig energiintensiv vareproduktion. I lande uden for EU er der ikke nødvendigvis samme kvotesystemer og heller ikke nødvendigvis samme mål om klimaneutralitet i 2050. For at sikre ligestilling mellem EU producerede varer, der er omfattet af kvoter, og tredjelandsvarer har man valgt at indføre CBAM. 

Hvilke varer pålægges CBAM ?

CBAM er en klimaafgift, der pålægges ved import fra tredjelande af:

1.       Cement

2.       Elektricitet

3.       Gødningsstoffer

4.       Visse vare af jern og stål 

5.       Visse af aluminium

Det vil sige, i første omgang er det varernes tarifering, der er afgørende for, om varerne er omfattet af CBAM.

Hvis varerne på basis af tariferingen er omfattet af CBAM, er det afgørende dernæst varernes oprindelse. Med varernes oprindelse menes varernes almindelige oprindelse. Som tommelfingerregel er varernes almindelige oprindelse, det sted/land, hvor varerne har undergået den sidste væsentlige økonomiske forarbejdning. EU har dog i bilag 22-01 til forordning 2015/2446 fastsat nogle konkrete regler for hver varekode for, hvilke behandlinger, der giver varerne almindelige oprindelse. Det er disse regler, der skal anvendes ved afgørelsen af varernes oprindelse.

Varer, der har almindelig oprindelse i et EU-land eller i et EØS-land (Norge, Schweiz, Lichtenstein og Island) er ikke pålagt CBAM-afgift.

Kommer der øvrige lande til, der kan påvise, at de også arbejder med et kvotesystem, som er gældende i EU med henblik på at opnå klimaneutralitet i 2050, vil produkter fra disse lande også blive fritaget.

Til gengæld er det meget sandsynligt, at der med tiden, vil komme yderligere varegrupper ind under CBAM (med tilsvarende kvotesystem for produktion i EU).

Hvordan pålægges afgiften og fra hvornår?

Som nævnt er der principielt registreringspligt i CBAM-registeret pr. 1. oktober for virksomheder, der indfører de varer, der er omfattet af afgiften, men registreringspligten er udskudt noget tid indtil systemerne er klar.

Herefter skal der ske en årlig indrapportering. Første gang i januar 2024. I princippet kan de oplysninger, der skal indrapporteres i et vist omfang hentes fra fortoldningsangivelserne og det er forventningen, at der vil ske en (vis) automatisk samkøring med disse oplysninger.

Frem til 1. januar 2026 er der alene indrapporteringspligt. Dvs. ingen betaling af afgift.

Fra 1. januar 2026 og frem til 2034 indfases afgiften gradvist. Det vil sige, de berørte virksomheder skal fra 1. januar 2026 påbegynde køb af kvoter, der dækker den CO2-aflejring, der er i de importerede produkter. Første betaling (ved tilbagelevering af købte kvoter) sker i maj 2027 for importen for 2026.

Afgiften bliver som udgangspunkt baseret på nogle standardværdier for CO2-aflejring, som skal fastlægges af EU-Kommissionen. De enkelte importører har dog mulighed for at bruge de faktiske værdier for CO2-aflejring, hvis de kan fremlægge verificerede dokumenter om energiforbruget i den produktionsproces, der har været for de konkrete varer. 

Hvad skal der gøres nu?

Følgende bør afklares:

  1. Hvilke varer importerer vi?
  2. Er de tariferet korrekt? (står korrekt i systemet?)
  3. Angiver vores speditør også den rigtige varekode/tarifering?
  4. Hvilken oprindelse har varerne?
    1. Tal med leverandøren om produktionsflow frem til varernes import
  5. Hvis relevant, sørge for at blive godkendt CBAM-klarerer/importør, så snart dette kommer op at køre.

 

Alfa og omega er i første omgang varernes tarifering og oprindelse. 

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp eller support til dette område, så er vi et helt team, der står klar til at hjælpe dig.