Der er med virkning for 2019 indført nye regler om indberetning af aktieløn.
KPMG ACOR TAX
KPMG ACOR TAX
— aktier, som medarbejdere har retserhvervet i 2019, dvs. at medarbejderne enten har fået aktierne tildelt uden betingelser i 2019, eller at de har fået aktierne tildelt betinget tidligere år, men at betingelserne konstateres opfyldt i 2019.
— aktieoptioner eller tegningsretter, som er udnyttet eller afstået i 2019.
Efter tidligere gældende regler skal aktieløn indberettes til E-indkomst ligesom kontantløn og andre personalegoder. Det nye er, at aktieløn også skal indberettes til E-Kapital, således at oplysningerne indgår i aktiesystemet og kan danne grundlag for beregningen af medarbejdernes fremtidige aktieavance. Indberetningen omfatter således en række oplysninger om identifikation af aktien, kurs, erhvervelsestidspunkt mv. samt oplysninger om den enkelte medarbejder.
Der skal ligeledes foretages indberetning af tilbagekøb af egne aktier, i det omfang indberetningen ikke allerede er foretaget, fx af et dansk pengeinstitut/fondshandler.
Fristen for indberetning til E-kapital vedr. 2019 er 20. januar 2020.
Indberetningen skal foretages via et Excel-ark, som man kan indhente via E-Kapitals hjemmeside i løbet af december. Excel-arket omdannes via en hjælpeknap i arket til en xml-fil, som kan indsendes til Skattestyrelsen via kontaktformularen i TastSelv.
Indberetningspligten omfatter også danske arbejdsgivere, uanset at aktieløn til deres medarbejdere måtte være tildelt af et udenlandsk koncernselskab.
Vejledningen fra Skattestyrelsen kan findes her.
Såfremt I har spørgsmål eller brug for assistance med indberetningen, er I meget velkomne til at kontakte Pernille Paisen eller Birgitte Tandrup.