Opdateret vejledning fra HMRC

Store virksomheder og udenlandske koncerner i UK skal offentliggøre deres skattestrategier. Det blev et krav med indførelsen af Finance Act 2016 og har betydet, at mange store koncerner har offentliggjort en skattestrategi i løbet af det seneste år. I forlængelse heraf har HMRC i juni 2018 opdateret vejledningen, der angiver, hvilke forventninger myndighederne har til en skattestrategi.

Den opdaterede vejledning besvarer nogle af de praktiske spørgsmål, der er opstået i forbindelse med offentliggørelserne. Derudover er der nogle tilføjelser, som kan øge anvendeligheden af strategierne for HMRC og andre interesserede. Kravene til selve indholdet af strategien er uændrede i forhold til den oprindelige vejledning, men der er præciseringer af, hvem der skal offentliggøre en strategi, samt en række uddybninger og tilføjelser til formkravene. Mest bemærkelsesværdigt er det, at det nu fremgår direkte af vejledningen, at strategien bør godkendes af bestyrelsen og være i overensstemmelse med virksomhedens overordnede strategi.

Læs mere om den opdaterede vejledning her (PDF: 158.8 KB)