Er M&A kommet for at blive?

Velkommen til dette års sidste udgave af KPMGs Nordic Deal Trend Report, som dækker over M&A-aktiviterne i fjerde og sidste kvartal af 2021.

Som vi konkluderede i vores seneste Nordic Deal Trend Report, der dækkede over 3. kvartal af 2021, overgik de første tre kvartaler alene hele det foregående år med hensyn til antallet af annoncerede handler i Norden. Dette sidste kvartal af 2021 har mere eller mindre været prikken over i'et med hensyn til nordisk M&A-aktivitet. I 2021 er der i alt (på tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport og før alle annoncerede handler er blevet medtaget i statistikken), annonceret 2.150 handler i Norden, hvilket er en stigning på hele 44,7 % sammenlignet med 2020.

Det er dog værd at bemærke, at der ses en nedgang i antallet af annoncerede handler her, hvor vi er på vej ind i 2022. Antallet af annoncerede handler i fjerde kvartal ligger på 302, hvilket er lidt mindre end halvdelen af gennemsnittet af de første tre kvartaler af 2021.

Sektor breakdown Q4'21 (ydre ring) vs. Q4'20 (indre ring)

sector comparison donut

Så hvad betyder det – er vi vidne til, at M&A-markedet begynder at aftage i fart som følge af bekymringer over stigende inflation og renter, forsyningskædeproblemer eller generelle vækstbekymringer på grund af den nye epidemibølge? Eller kunne forklaringen pege i retning af en kapacitetsbegrænsning til at indgå handler i stedet for en manglende appetit?

Hvad vi ser og hører fra det danske marked, og når vi taler med kolleger fra resten af Norden, er at næsten alle involverede i at lave M&A stadig har tralvt. Baseret på vores egen pipeline af igangværende og kommende handler, som vi forventer vil blive realiseret i de første kvartaler af det nye år, er der ingen større tegn på, at det nordiske marked for handler er ved at gå i stå.

Som nævnt tidligere på året er den mest konsekvente branchetrend, der omfatter handler inden for den transformerende digitale teknologi, stadig meget til stede i de underliggende statistikker, hvor tech-segmentet i alt udgør 26 % af alle annoncerede handler. Sammen med tendenser inden for produktion, forbrugsvarer, tjenesteydelser og et aktivt ejendomsmarked, vil de nuværende M&A-aktivitetsniveauer forventeligt fortsætte ind i det nye år.

Ligeledes værd at bemærke er ESG-dagsordenen, som fik sit indtog før pandemien. Dette kan være med til at generere yderligere handleaktivitet, efterhånden som organisationer ser på deres miljømæssige fodaftryk og overvejer at erhverve, rationalisere eller frasælge aktiver. Kigges der fremad, forventer jeg, at investorer vil opfatte ESG som et kritisk element for at opbygge en mere bæredygtig forretning som er bedre egnet til at tilpasse sig potentielle ændringer i markedet.

Jeg tror på, at M&A er kommet for at blive.

Rigtig godt nytår!