Regeringen har tirsdag den 27. oktober 2020 indgået en aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten om nye hjælpepakker, der skal komme erhvervslivet, kulturlivet og foreningslivet til hjælp efter seneste nye Corona-restriktioner.

Vi har samlet et uddrag af aftalen nedenfor, og vores rådgivere hos KPMG står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.
 

Til virksomheder:

  • Alle nuværende målrettede kompensations- og garantiordninger forlænges til og med den 31. januar 2021.
  • Kompensationsordningen for faste omkostninger bliver udvidet, så adgangskravet til omsætningsnedgangen bliver nedsat fra 35% til 30%. Samtidig bliver den maksimale kompensationsprocent for mindre virksomheder sat op til 90%.
  • Der åbnes for kompensation til virksomheder, der er direkte leverandører til private og sociale arrangementer med mindst 10 deltagere. Både leverandører af lyd, lys og taxaer kan være omfattet.
  • Virksomheder, der oplever en tilstrækkelig stor omsætningsnedgang i forbindelse med det skærpede forsamlingsforbud samt forbuddet mod at sælge alkohol efter kl. 22.00, får adgang til eksisterende kompensationsordninger for selvstændige mv. og faste omkostninger.
  • Virksomheder, der har eller får forbud mod at gennemføre deres aktiviteter som følge af det skærpede forsamlingsforbud, får adgang til kompensationsordningerne for selvstændige mv. og faste omkostninger på samme vilkår som tvangslukkede virksomheder. Tvangslukkede virksomheder får også mulighed for at sende deres medarbejdere hjem med lønkompensation, hvis de ikke har omsætning. Det gælder f.eks. messeaktiviteter.
  • Faste leverandører til pelsdyravlere (kan f.eks. være fodercentraler, dyrlæger eller kommercielle pelserier), hvor besætningen slås ned, får adgang til kompensationsordningen for selvstændige og for faste omkostninger.


Ledige og studerende:

  • Personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden fra 1. november 2020 og indtil 1. november 2021, vil få forlænget deres ret til dagpenge med to måneder. Samtidig forlænges retten til sygedagpenge med tre måneder, og 225-timersreglen suspenderes for kontanthjælpsmodtagere fra 1. november 2020 – 31. januar 2021, mens der afsættes 60 mio. kr. til opkvalificering af ledige.
  • De udvidede SU-lånemuligheder for elever og studerede bliver forlænget til 31. januar 2021, og der afsættes en pulje på 18 mio. kr. til forlængelser af ph.d.-stipendiater, som universiteterne beslutter, der må forlænges pga. Corona-restriktionerne.


Kulturområdet:

  • Ny kompensationsordning på 60 mio. kr. til aftenskoler, daghøjskolerne og Folkeuniversitetet, der mister deltagerbetalinger eller får flere udgifter på grund af forsamlingsloftet på 10 personer.
  • Der afsættes yderligere i alt 450 mio. kr. til kultur- og foreningslivet samt breddeidrætten og 50 mio. kr. til anbefalinger fra et nyt genstartsteam, der skal komme med forslag til, hvordan kultur-, forenings- og idrætslivet kan udvikle og udfolde sig under Corona.
  • Hertil kommer 25 mio. kr. til arbejdslegater målrettet kunstnere, der er økonomisk udfordret under den aktuelle COVID-19-situation.
  • Som et nyt initiativ oprettes en ny pulje til biograferne på 15 mio. kr. til at gennemføre aktiviteter på biografområdet.

Vi følger løbende med i udviklingen i Folketinget og præciseringen af hjælpepakker. Du kan kontakte os på mail til dk-fmhelp2020@kpmg.com

Kontakt os

Mikkel Trabjerg Knudsen

Partner

KPMG i Danmark

E-mail