close
Share with your friends

Det internationale analysebureau ALM Intelligence har udgivet en ny rapport, der anerkender KPMG som et af de førende konsulenthuse i verden inden for Sourcing Strategy.

"KPMG har siden 2011 haft et strategisk fokus på at udvikle og levere ydelser inden for Sourcing-området. Det er derfor en stor anerkendelse og blåstempling af vores arbejde, der er med til at vise vores kunder, vi kan skabe værdi for dem," siger Partner i KPMG Danmark Mads Fink-Jensen.

Strategisk indkøb, som begrebet kaldes på dansk, dækker over, hvordan virksomheder styrer og planlægger deres forsyningskæder, så de opnår størst mulig købekraft og omkostningsbesparelser i forhold til indkøb af varer og ydelser.

"Virksomheder har ofte udfordringer med selv at finde ud af, hvilke leverandører der er det bedste match, hvad de selv skal lave, hvad de skal outsource, og hvordan deres supply chain skal kobles til sourcingstrategien. Vi hjælper vores kunder med finde ud af, hvordan de sourcer optimalt, herunder hvordan de håndterer risikostyringen af deres forsyningskæder," siger Mads Fink-Jensen.

En solid sourcingstrategi har vist sig at være specielt relevant efter udbruddet af COVID-19, fortæller Mads Fink-Jensen.

"Hele COVID-19-situationen har sat fokus på, hvor meget en god sourcing- og risikostrategi betyder for virksomheder i perioder med nedgang. Virksomheder, som i forvejen har implementeret en solid sourcing- og risikostrategi inden COVID-19-udbruddet, har vist sig at klare sig markant bedre end virksomheder, der ikke har udarbejdet en strategi."