close
Share with your friends

30.000 besøgende og 40.000 udregninger. KPMG’s onlineværktøj kompensationsberegneren har travlt med at udregne størrelsen på de danske virksomheders COVID-19-hjælpepakker siden lanceringen for en måned siden. En række af tiltagene i hjælpepakkerne bliver forlænget med en måned til 8. juli.

“Det føles godt at kunne hjælpe mange mindre og mellemstore virksomheder i en svær tid. En hel del selvstændige har været i tvivl, om de kunne få kompensation i det hele taget, og vi har kunnet give dem et bedre overblik over mulighederne,” siger Partner i KPMG i Danmark Mikkel Trabjerg Knudsen, som har været med til at udvikle beregneren.

Kompensationsberegneren kan udregne de tre primære støtteordninger: midlertidig lønkompensation, kompensation for tab af omsætning for selvstændige og freelancere og kompensation for faste omkostninger.

“Vi har hjulpet alle. Fra den selvstændige konsulent til entreprenører med flere ansatte, som vi har hjulpet og guidet i forhold til ansøgningen om kompensation for tabt omsætning,” fortæller Mikkel Trabjerg Knudsen. 

Virksomheder har i forbindelse med brug af beregneren mulighed for at få uforpligtende rådgivning i forhold til at forstå hjælpepakkernes indhold. En mulighed, som mange virksomheder benytter sig af.

Prøv kompensationsberegneren her

Følg os