Udover de tiltag, der skal tages her og nu, bør virksomheder benytte lejligheden til overveje, hvordan de bedst kommer sikkert igennem krisen, herunder hvilke tiltag som fremover kan sikre, at virksomheden står bedst muligt rustet til at tackle fremtidens udfordringer.

• For virksomheder, der imødekommer masseefterspørgsel fra virksomheder baseret i Kina, er det urealistisk at trække sig helt ud af det kinesiske marked på grund af omfanget og kvaliteten af ​​de etablerede økosystemer af leverandører.
• Denne krise kan imidlertid bruges som en platform, hvor den investerede tid skaber et fundament af tillid og gennemsigtighed, der resulterer i flere samarbejdsrelationer med kritiske leverandører. Det er den fælles synlighed af partnerskabers mål, motivationer og begrænsninger, der kan skabe organisatorisk robusthed.

• Leverandørdata i realtid som f.eks. kategorivarslinger om systemperformance og geopolitiske begivenheder, hjælper med performancestyring og problemløsning.
• Når virksomheder bliver varslet, skal de træffe proaktive foranstaltninger for at afdække yderligere niveauer for risikoeksponering ved at række ud til leverandører (fra første led (tier-1), andet led i kæden og nedefter) uden for de berørte områder for at identificere afhængighedsforhold længere oppe i deres forsyningskæder.
• Derudover kan organisationer endvidere drage fordel af at balancere udbud og efterspørgsel og indgå aftaler med interne interessenter og kritiske leverandører om logistikbaserede omkostninger. De kan ligeledes etablere et nødvendigt bufferlager med henblik på at imødegå pludselige prisstigninger i forbindelse med en krise.

• Med den stigende vækst i e-handel er virksomheder nødt til at sikre, at deres interne forsyningskæder og leveringsfunktioner kan imødekomme efterspørgslen, så de kan levere den bedste kundeoplevelse.
• Dette kan opnås med omfattende end-to-end-styring af forsyningskæden, sideløbende med at evnen til at forudsige forbrugeradfærd forbedres, især i tider med usikkerhed og store udsving.

• Forsyningskædernes historiske fokus på omkostningsreduktioner, har ført til oprettelse af ​​store, integrerede, globale netværk, hvorved der opnås stordriftsfordele ved outsourcing af produktionen til nye vækstøkonomier, baseret på langvarige kontrakter. Imidlertid tvinger følgerne af pandemier og stigende handelsspændinger virksomheder til at stille spørgsmålstegn ved, om dette er den rigtige driftsmodel.
• Alternativt kunne mange organisationer med fordel udvikle deres driftsmodel og omstille til mikroforsyningskæder. Mikroforsyningskæder er afgrænsede, agile "mini-driftsmodeller" baseret på fleksible kontrakter og en produktion, som er placeret tættere på salgskanalerne. Dermed kan man udnytte deres yderst fleksible og decentrale karakter og evnen til hurtigt at foretage ændringer i produktion og levering, skalere mængder og introducere nye produkter med kort varsel.
• Ved at anvende en decentral tilgang skaber mikroforsyningskæder så meget værdi som muligt tættere på kunden, hvilket giver virksomheder mulighed for at drage stor fordel af deres uafhængighed i krisetider.
• Foruden pandemier er mikroforsyningskæder mindre sårbare over for andre makrofænomener såsom volatile renter og valutakurser, ændringer i skattelovgivning, toldafgifter og kvoter, løninflation og afgrødesvigt.
• Faktisk opnåede virksomheder, der prioriterede vækst, innovation og risikostyring i deres leverandørforhold 26 % højere besparelser i forhold til de virksomheder, der kun fokuserede på prisnedsættelser.

• Organisationer skal handle resolut, når de udvikler og implementerer forbedrede risikostyringsprocesser. De skal fokusere på de muligheder, som scenarieplanlægning tilbyder i forhold til at skabe forebyggende handlingsplaner.
• Scenarier gør det muligt for virksomheder at få overblik og træffe effektive beslutninger ud fra en afvejning af fordele og ulemper i forhold til spørgsmål som: Hvor stort et lager er der behov for? Og hvordan kan man afveje lageromkostningerne i forhold til de omkostninger, der er forbundet med ikke at kunne opfylde kundernes behov? Simuleringer kan køres hurtigt for at identificere "svage punkter” mellem tilsyneladende modstridende mål, baseret på lagerdata i realtid, kundebehov og leverandørkapacitet. Den tiltagende brug af AI og automatisering i forbindelse med scenarieplanlægning kan hjælpe virksomheder med at træffe bedre beslutninger frem for blot at lave forudsigelser.
• Ved at analysere tidligere begivenheder og forudse fremtidige trusler er virksomheder i stand til at identificere strategiske og koncentrerede leverancer, der er udsatte under større kriser, og ikke mindst forstå, når den nuværende interne risikovurderingskapacitet viser sig at være utilstrækkelig.

• I tråd med det teknologibaserede erhvervsklima, vi i øjeblikket opererer i, bør virksomheder overveje, hvordan deres medarbejdere samarbejder med hinanden og med kunder – på kontoret, regionalt og globalt.
• Ved at investere i intern teknologi kan organisationer lære de ansatte, hvordan de effektivt udnytter eksekveringsværktøjer såsom cloud-office-teknologi og zero-touch-modeller. Det vil bidrage til at sikre, at teams er bedre rustet til at arbejde hjemmefra. Det gælder ikke kun i krisetider, men kommer også til gavn, i takt med at forretningsmiljøet hele tiden ændrer sig, så medarbejderne kan tilpasse sig parallelt og fortsætte med at betjene kunder.

• WHO er opmærksom på mistænkelige e-mails, der forsøger at drage fordel af udbruddet af den nye coronavirus. Denne type it-kriminalitet kaldes phishing. Ved brug af denne metode kan kriminelle installere malware eller stjæle følsomme oplysninger.
• For mere information fra WHO: Pas på kriminelle, som foregiver at være fra WHO.