close
Share with your friends
stadium and light

Vækstboom i Europas topklubber

Vækstboom i Europas topklubber

Kontakt

En massiv udvidelse af de kommercielle aktiviteter og professionalisering af driften skabte to-cifret procentuel omsætningsvækst i en række af de største europæiske fodboldklubber i 2018.


Blandt 2018-mesterklubberne i de otte stærkeste europæiske ligaer (FC Barcelona, FC Bayern München, FC Porto, Galatasaray SK, Juventus FC, Manchester City FC, Paris Saint-Germain FC og PSV Eindhoven) ligger FC Barcelona i front med en omsætning på 689 mio. euro efterfulgt af FC Bayern München med en omsætning på 596 mio. euro og Manchester City FC, der omsatte for 568 mio. euro.


Seks af de otte klubber kunne i deres årsregnskaber fremvise øgede driftsindtægter, hvilket i betydeligt omfang skyldtes stigende kommercielt fokus og supplerende indtægtskilder.


Men salget af t-shirts og anden merchandise kan stadig ikke stå alene. Således kan både Juventus’ og PSV Eindhovens manglende sportslige resultater i de europæiske turneringer aflæses direkte i regnskaberne. Juventus’ indtægter faldt med to pct. i forhold til året før, hvilket skyldes en knap så succesfuld præstation i UEFA Champions League, hvor Juventus blev slået ud i kvartfinalen af Real Madrid. Driftsindtægterne i PSV Eindhoven svandt med hele 28 pct., hvilket kan kædes sammen med den hollandske mesterklubs mangel på europæisk succes.


Fodboldklubber er blevet globale underholdningsvirksomheder

De sportslige præstationer har altså en afgørende betydning for klubbernes økonomi, men KPMG’s analyse viser også, at samspillet mellem sport og branding bliver en stadig mere afgørende faktor i europæisk fodbold.


“For klubberne handler det om at være til stede på den internationale scene. Det er her, de bliver mere uafhængige af indtægter fra turneringerne som UEFA’s Champions League. Vores analyse viser, at klubberne har øget deres professionalisme væsentligt de seneste år. Der træffes bedre ledelsesmæssige beslutninger, og der opereres med solide strategier for international ekspansion,” siger Lau Bent Baun, partner og leder af revision hos KPMG i Danmark.


Han peger på, at klubbernes indtægter for en stor dels vedkommende er fastlagt af tv-rettigheder, der er defineret i flerårige kontrakter, samt af kendte indtægter ved entrébilletter. Derfor skal forklaringen på de flotte økonomiske resultater findes i bedre købmandskab og alternative indtægter.


”Salg af merchandise er eksempelvis en kæmpe indtægtskilde for de store klubber, men hvis man skal være med i toppen, skal man have et internationalt brand og agere på det marked som en global underholdningsvirksomhed. Det fokus ser vi nu, at alle de store klubber har,” fortæller Lau Bent Baun.


Klubbernes værdi afgøres af spillernes pris

De øgede indtægter får dog hurtigt ben at gå på, da de går til stærkt stigende udgifter til spillerkøb og aflønning af både spillere og personale. FC Barcelona kunne eksempelvis i den foregående sæson sætte europæisk rekord med et budget til lønninger på 562 mio. euro. Dette afspejler, at klubbernes værdi er meget direkte bundet op på spillernes pris.


KPMG’s rapport indeholder data om de toneangivende europæiske klubbers markedsværdi fordelt på spillere. Markedsværdien er baseret på KPMG’s Player Valuation Tool, der estimerer spillernes markedsværdi pr. 1. januar 2019. Manchester City har ifølge Player Valuation Tool den højeste markedsværdi på 1.182 mio. euro, mens den mest værdifulde fodboldspiller er Neymar (229 mio. euro), efterfulgt af Kylian Mbappé (215 mio. euro) og Lionel Messi (203 mio. euro).


Om KPMG’s ”The European Champions Report”

Dyk ned i den årlige ”The European Champions Report” og KPMG's Player Valuation Tool her: www.footballbenchmark.com/home

Følg os

 

Want to do business with KPMG?

 

Tilbudsforespørgsel