Mød os på OffDig-konferencen i Aarhus

KPMG deltager i OffDig, Danmarks største konference om offentlig digitalisering.

KPMG deltager i OffDig, Danmarks største konference om offentlig digitalisering.

abstract city view

KPMG deltager i OffDig, Danmarks største konference om offentlig digitalisering den 23. og 24. marts 2022 i Koncerthuset i Aarhus.

Konferencen byder på cases og eksempler på de nyeste trends og projekter inden for offentlig digitalisering både i Danmark og i udlandet. Programmet vil fokusere på operationelle, strategiske og politiske aspekter af digitalisering samt den praktiske udvikling af digitalisering i samfundet. Programmet omfatter keynotes, strategiske oplæg, interessante debatter og konkrete cases inden for fem hovedtemaer: Borgeren i centrum / Bæredygtig udvikling / Tech og innovation / Kompetencer og Infrastruktur. Emner såsom velfærd, sikkerhed, ledelse og lovgivning vil ligeledes blive berørt.

OffDig er for alle, der er involveret i offentlig digitalisering: kommuner, regioner, statslige og offentlige institutioner, uddannelsesinstitutioner, leverandører og konsulenthuse.

KPMG oplæg på konferencen

Client case: Effektiv e-maildistribution baseret på Machine Learning teknologien

På konferencens første dag vil Michael Birkebæk Jensen, KPMG Partner og NewTech Lead, præsentere en kundecase sammen med en repræsentant fra Ankestyrelsen om effektiv e-maildistribution baseret på Machine Learning teknologi. Projektet resulterede i en fuldautomatisk løsning, der henter alle e-mails fra exchange-serveren og distribuerer dem til de relevante modtagere.

Paneldebat: Skal vi mødes i metaverset?

Bent Dalager, KPMG Partner og Nordic Head of NewTech, deltager i paneldebatten "Skal vi mødes i metaverset?".

Ignite præsentationer: Cybersikkerhed

Christian Wernberg-Tougaard, KPMG Head of Cyber Security og medlem af Dansk Cybersikkerhedsråd, vil fremlægge sit syn på Minimumskrav til cyber- og informationssikkerhed, og hvordan man strategisk forbereder sig på genopretning efter cyberangrebet.

Du er også meget velkommen til at kigge forbi vores stand nr. 6.

Vi ser frem til at møde dig på OffDig

informative image