Event: Til kamp mod dårlige chatbots!

Hvordan får du strategisk succes med chatbots? Deltag i vores event og hør erfaringer fra Alm. Brands rejse med Conversational AI.

Hvordan får du strategisk succes med chatbots?

chatbot

Chatbots har et dårligt ry. Det mener vi ikke, at de har fortjent. Der er et stort potentiale i automatisering af kundedialoger, hvilket kan medføre en bedre og hurtigere kundeservice, uanset hvor mange kunder og henvendelser man får - eller hvornår på dagen.

Udfordringen er, at mange ikke tænker strategisk - chatbots har i stedet været et quick fix, som bor nederst i højre hjørne af dit website.

Automatiseret dialog og evnen til at forstå naturligt sprog bliver helt afgørende komponenter at beherske fremover. For efter tekst-chat følger lige om lidt talebaserede bots – den hurtigst voksende kanal blandt de yngre målgrupper. Vi kalder det ”Conversational AI”.

Conversational AI er en kilde til helt essentiel viden om kunderne og de dialoger, vi har med dem, på tværs af kanaler – men hvordan skaber du værdi af data og mening i data?

Praktisk information

Dato og tid: Onsdag den 22. september 2021 kl. 14.30 - 16.00

Sted: KPMG, Dampfærgevej 28, 2100 København Ø

Dagens spændende program

14:30    Velkomst - Mads Kaysen, Head of Intelligent Automation, KPMG Danmark

14:40    Til kamp mod dårlige chatbots! - Linea Svendsen, Conversational Designer, KPMG Danmark 

Samtaler med chatbots udvikler sig ofte akavet eller direkte tåkrummende. Det gør de fordi deres dialogdesign ikke er godt nok. Så hvordan designer man en samtale, der føles naturlig for brugeren – samtidig med at man ikke snyder brugerne til at tro, de taler med et menneske? Det fortæller Linea om, og  deler samtidigt ud af sine dialogdesign-guldkorn.

15:10    Conversational AI i Kundecenter funktionen hos Alm. Brand – Jakob Dreyer-Stapput, Direktør for Kundecenter, Alm. Brand og Mads Kaysen, Head of Intelligent Automation, KPMG Danmark

Alm. Brand har bygget et solidt fundament for strategisk anvendelse af Conversational AI - både til medarbejdere og kunder. På rekordtid har Alm. Brand skabt en løsning med nye digitale kanaler, hvilket har ført til højere effektivitet og kvalitet af deres kundeservice. Vi hører om rejsen, resultaterne og kundernes fremtidige forventninger til kundeservice.

15:35    Conversational AI som platform for fremtidens kundeinteraktioner – voicebots, avatars og meget mere - Kevin Lopes, Conversational AI expert, KPMG Danmark

Når du først har etableret din Conversational AI platform er mulighederne for at give dine kunder unikke, personlige oplevelser nærmest uendelige. Teknologierne integreres på nye måder, virkelig og virtuel verden smelter sammen og grundstenen for fremtidens kundeinteraktioner er lagt. Kevin tager os på en tour-de-force igennem nogle af de muligheder, som fremtiden byder på.

Kontakter

informative image