Er der styr på virksomhedens interne kontroller og processer?

Hvis man vil imødegå de væsentligste risici i en organisation, er det helt centralt at have et passende niveau for interne kontroller.

Som virksomheder og organisation udvikler sig, undergår forandringer og ændrer på forretningsgange, er det væsentligt at fokusere på, hvordan det påvirker de eksisterende kontroller. Det samme gælder nye finansielle og operationelle risici samt compliance-risici.

Virksomhedens kontrolmiljø skal kunne imødegå de væsentligste risici samtidig med, at det skal sikres, at effektive forretningsgange er tilstede.

KPMG Assurance Services har bred erfaring med at vurdere og dokumentere forretningsgange med henblik på at identificere og afdække både hvilke områder og processer, der allerede har hensigtsmæssige interne kontroller, og hvilke områder og processer, hvor man bør styrke niveauet. Vi bidrager med input og konkrete forslag til hensigtsmæssige kontroller.

KPMG kan blandt andet assistere med:

  • Afdækning og gennemgang af kontroller vedrørende compliance med SOX (Sarbanes-Oxley Act), EuroSox og JSox
  • Identifikation og vurdering af væsentlige risici
  • Uddannelse/træning af virksomhedens medarbejdere vedrørende risici og interne kontroller
  • Uafhængig gennemgang og vurdering af det nuværende kontrolmiljø
  • Assistance med etablering af et effektivt kontrolmiljø
  • Assistance med etablering af effektive interne kontroller
  • Effektivisering af kontroller til brug for hurtigere månedsluk